SKRALLEBANGs musikskole

SKRALLEBANGs musikskole

MUSIK OG LEG for private:

leg - sang - motorik - grin - socialt samvær - sprog - musik

Musik er sjovt!
Det udvikler børnene socialt, musikalsk, sprogligt og motorisk, men først og fremmest er det sjovt - og en dejlig måde at være sammen med sine voksne og sine (nye) venner på.

Nana har haft børn/forældrehold og institutionsforløb i rigtig mange år. 25 år faktisk.
(og det er stadig verdens bedste job!) 

NY SÆSON STARTER 12.januar 2026.
Sæsonen er på 12 uger. To af gangene er SKRALLEBANG Søren med til "musik og leg", så der er lidt mere SKRALLEBANG koncert over det :-)
Kontakt Nana, hvis I gerne vil skrives op: nana@gummitarzan.dk

Nana har 4 rytmikhold i Åbyhøj for børn/forældre - eller børn/bedsteforældre.
45 minutter hvor I bare skal lege med jeres barn.

Du kan gå til "Musik & leg" med dit barn både om mandagen og om onsdagen på FACET, Hermodsvej 3B, 8230 Åbyhøj. Indgang i gården

MANDAG:
(Jeres barn skal være fyldt hhv. 2,5 og 4.5 år ved start)
2,5 årige:           kl.15.45 - 16.30    
4,5-5 årige:        kl.16.45 - 17.30    (kommende skolebørn) 

Følgende datoer: 12.januar, 19.januar, FRI, 2.februar, FERIE, 16.februar, 23.februar, 2.marts, 9.marts, 16.marts, 23.marts, PÅSKE, PÅSKE, 13.april, 20.april og 27.april.

ONSDAG:
(Jeres barn skal være fyld hhv. 3,5 og 4 år ved start)
3,5 årige:               kl.15.45 - 16.30    
4 årige:                  kl.16.45 - 17.30    

Følgende datoer: 14.januar, 21.januar, FRI, 4.februar, FERIE, 18.februar, 25.februar, 4.marts, 11.marts, 18.marts, FRI. PÅSKE, 8.april, 15.april, FRI, 29.april og 6.maj.

Pris for 12 gange: 1050 kr. (1 barn og 1 voksen)

Har man to børn på samme hold, koster barn nummer to 500 kr.
Har man to børn på to forskellige hold, koster hold nummer to 600 kr.
(1 barn + 1 voksen)

BETALING:
Betaling senest d.5.januar 2026

Hvis jeg - af en eller anden grund - må aflyse en time, erstattes timen/timerne som en forlængelse af forløbet. 
Hvis I er forhindrede i at komme, erstattes timen naturligvis ikke. 

Ingen parkering i gården! Biler parkeres på vejen. Enten på Hermodsvej eller Kastanie Allé. Der er p-vagter i området!

Man må gerne spise madpakker og snacks før og efter timen. Vær søde at gøre det ved bordene. Øv når madpakkens indhold hænger fast under de næste 10-20 børns fødder.

Musiktimeregler:
1. alle skal have det sjovt! 
2. der skal være plads til alle
3. hvis dit barn græder, er sulten eller uoplagt, og du føler, at I måske forstyrrer de andre, så tag et break i garderoben
4. børn kopierer deres voksne, så jeg håber, at I er klar til at hoppe....
Husk at der er mange måder at indtage indtryk på. Nogle børn kaster sig ud i det fra første sekund - nogle skal observere og iagttage. Alle måder er OK.
Holdene består af både "nye" og "gamle" børn og voksne, så jeg tænker, at mesterlære-systemet kommer til at fungere super fint.

Gulvet i salen er glat, så bare tær eller hjemmesko kan være en fordel. Gulvet skifter temperatur efter temperaturen udenfor. 

For institutioner:
Nana kommer ud til jer i institutionen.
Hvis I trænger til inspiration, til at hoppe lidt ekstra eller hvis I bare trænger til en glad aktivitet, som andre har planlagt for jer?!
Forløbet tilpasses jeres behov (og jeres økonomi)
Det kan være et forløb på 2 timer, et forløb på 10 timer eller noget helt tredje. Det bestemmer I.

Holdstørrelse: ca. 20 børnehavebørn + 2-4 pædagoger/voksne eller 8-12 vuggestuebørn + 2-3 pædagoger/voksne.

Pris: 525 kr. pr. lektion (45 minutter) + kørsel. Der skal betales kørsel, hvis institutionen ligger mere end 10 km. fra Åbyhøj.
Skal der betales gade-parkering ved institutionen, er prisen 550 kr. pr. lektion.

Forløbet kan også kombineres med et personale-kursus, så alle bliver rustet til at lave musikaktiviteter i institutionen.

Børn med særlige behov:
Skrallebang har spillet mange koncerter for børn, unge og voksne med særlige behov - og Nana har stor erfaring med undervisning indenfor området.
Hun har i mere end 23 år været fast musikpædagog på Fenrishus i Aarhus V. Hun har også haft en del timer hos Mindstep i Horsens, Skovbo i Højbjerg og Galaxen i Hørning.
Nana har derfor et godt kendskab til - og en god fornemmelse for - børn, unge og voksne med særlige behov.